Velkommen, grønne adventskrans, sangtekst
 
Juleside
Julemad
Julespil
Julelinks
Forbrugslån
Julesange
Julehit
Julemanden
Julefilm
Julegrafik
Julelys video
Vittigheder
Netradio
Om Cool Jul.dk
Debat om jul
 
 
Velkommen, grønne adventskrans
Tekst: Inger Otzen, 1952
Melodi: Ukendt

Velkommen, grønne adventskrans
med dine lys så hvide,
de har så mild en højtidsglans,
nu er det adventstide.
Det første lys vi tænder,
se blot hvor klart det brænder,
fortæller os, at tiden går,
og julen snart vi når.

På denne årets mørke tid
et bud du til os bringer,
at vi må bruge al vor flid,
før juleklokken ringer.
Det andet lys vi tænder,
se blot hvor klart det brænder,
fortæller os, at tiden går,
og julen snart vi når.

julegave
Snart holder hele verden fest
til Jesusbarnets ære,
og husk, vi gør det allerbedst
ved gode børn at være.
Det tredje lys vi tænder,
se blot hvor klart det brænder,
fortæller os, at tiden går,
og julen snart vi når.

Når alle fire lys er tændt
de mørket kan forjage,
så ved vi, året har sig vendt
igen mod lyse dage.
Det sidste lys vi tænder,
se blot hvor klart det brænder,
fortæller os, at tiden går,
og julen nu vi når.
 
CoolJul.dk
2004